Denne weekend byder København på masser af juleglæde med stemningsfulde juleoptog og smukke juletræstændinger, samt aktiviteter for både børn og voksne. Vi har samlet de bedste begivenheder, så du nemt kan planlægge din weekend og komme i den helt rigtige julestemning.
Fredag den 29. november
Tænding af Julelys på Angolavej
Fredag kl. 18.03 starter festlighederne på Angolavej på Amager, hvor julelysene bliver tændt og forvandler den lille villavej til et strålende julelandskab. Lysene vil være tændt hver dag fra kl. 16.15 til 22.00 frem til nytår. Det er en oplagt måde at starte weekenden på og komme i ægte julestemning. –
Lørdag den 30. november
Juleoptog på Amager
Amagerbrogade bliver fyldt med festlige julefigurer, når et kæmpe juleoptog, med nisser og veteranbiler triller gennem Amager. Optoget starter kl. 16.03 og er perfekt for hele familien.
Juletræstænding på Frederiksberg Rådhusplads
Frederiksberg Rådhusplads bliver fyldt med julestemning, når juletræet tændes lørdag kl. 16.30. Arrangementet starter kl. 15 og byder på musik, underholdning og hyggelige aktiviteter for hele familien.
Jul i Carlsberg Byen
Kom i julestemning i Carlsberg Byen fra kl. 10.00-16.00. Hvor der er juletræstænding, hestevognsture og masser af festlige juleaktiviteter for alle!
Søndag den 1. december
Skøjtebane i Enghaveparken åbner
Fra kl. 10 kan du snøre skøjterne og glide rundt på skøjtebanen i Enghaveparken. Skøjtebanen er åben dagligt. Skøjtebane på Frederiksberg åbner i øvrigt Mandag den 2. december.
Juletræstænding på Rådhuspladsen
Oplev julemanden tænde det store juletræ på Københavns Rådhusplads kl. 16. Festlighederne starter med et optog fra Nyhavn omkring kl. 15, hvor julemanden ledsages af Greve Pigegarde, brandbiler og veterankøretøjer. Optoget bevæger sig gennem Strøget og ankommer til Rådhuspladsen, hvor træet tændes.
Kreativt Julemarked på Banegaarden
Søndag fra kl. 11-16 byder Banegaarden på et kreativt julemarked. Her kan du gå på opdagelse blandt unikke gaver og julepynt i stemningsfulde omgivelser.