Vild rekord: 23.000 maraton-tilmeldinger på blot 23 timer

Copenhagen Marathon 2026 er udsolgt allerede inden for det første døgn. Ifølge arrangøren kan succesen især tilskrives byen som destination og alle byens borgere.

For to år siden kunne Copenhagen Marathon efter omkring et halvt år for første gang nogensinde melde udsolgt. Sidste år tog det 12 uger.13.000 var i kø, da tilmeldingen åbnede tirsdag kl. 11:00, og nu – 23 timer senere – er der fuldstændigt udsolgt.

”Efter dette års vellykkede afvikling var vi forberedt på, at interessen for Copenhagen Marathon ville være stor, men vi er alligevel overraskede over, at det skulle gå så stærkt,” lyder det fra eventchef hos Sparta Atletik & Løb, Lars Nissen, der forsøger at begrunde den store efterspørgsel.

Rekordhøj tilfredshed

Den imponerende tilmelding kommer efter et vellykket maraton for blot to en halv uge siden, som løberne bedømte rekordhøjt i evalueringerne. Omkring 7.000 af deltagerne fra dette års løb har taget sig tid til at besvare det spørgeskema, der er sendt ud efter løbet. De bedømmer deres samlede oplevelse af løbet med en score på 9 ud af 10. Også NPS-scoren ligger højt – på 78 for de danske løbere og 82 for de internationale.

Næste års udgave af Copenhagen Marathon finder sted søndag den 10. maj.

Antal tilmeldte (i runde tal) til Copenhagen Marathon:

  • 2026: 23.000
  • 2025: 21.00020
  • 24: 16.000
  • 2023: 12.000
  • 2022: 11.000
  • 2019: 13.000
  • 2018: 9.000
  • 2017: 10.000
  • I 2020 og 2021 var Copenhagen Marathon aflyst pga. covid-19.

Foto: Copenhagen Marathon

Translate »