
Vikingefestival 2025
Nu slår Vikingeborgen Trelleborg portene op for en af sommerens helt store oplevelser, når Danmark’s største vikingefestival løber af stablen. I år bliver det endnu nemmere at deltage, man kan nemlig hoppe på buslinje 909 helt gratis mellem Slagelse Station og festivalpladsen alle dage og undgå at skulle finde p-plads.
På festivalpladsen venter en levende vikingeverden, hvor dufte, lyde og håndværk vækker fortiden til live. Over 1000 vikinger fra ind- og udland fylder området med historiske boder, madbål, kamptræning og autentisk reenactment. Slagmarken bliver centrum for det legendariske Slaget om Trelleborg, der finder sted dagligt fra torsdag til søndag fra kl. 13.00 – 14.00. Over 200 vikingekrigere i fuld udrustning mødes på slagmarken og kæmper for sejr og ære.
Oplev vikingernes hverdag
Fra lørdag den 12. til søndag den 20. juli er festivalpladsen er åben hver dag fra kl. 10.00–17.00. I landsbyen “Slagløse” kan børn.og voksne mellem kl. 11.00 og 16.30 bage fladbrød, skyde med bue og pil, male skjolde, skrive med runer mm.
Vikingeborgen Trelleborg ligger udenfor Slagelse. Læs mere om Trelleborg her.
Foto: Trelleborg
Bagsværd’s hemmelighed: Klassiske og ikoniske biler
Hvis du er på jagt efter en skjult perle med...
Safri Duo bringer nostalgisk trommefest til Bakken
For mange vil Safri Duo vække minder fra 00'erne, hvor...
Støt Brysterne med en aktiv dag på Charlottenlund travbane
Deltag i en dag fyldt med mening og fællesskab, når...