Verdens bedste cocktailbar? Én dansk bar har sneget sig ind på listen!

Verdens bedste cocktailbar? Én dansk bar har sneget sig ind på listen!
4.8
(8)

Når spørgsmålet om, hvor verdens bedste cocktailbar findes, bliver stillet, kan der være mange svar. Men en god start er at tage et kig på listen “The World’s 50 Best Bars” – Ja det hedder den altså, selvom der er 100.

Årets liste over de 100 bedste cocktailbarer er netop blevet offentliggjort, og selvom København ikke topper listen, har vi alligevel en dansk stolthed med i feltet.

På en solid 77. plads, finder vi Bird, en cocktailbar på Gammel Kongevej på Frederiksberg. Bird åbnede i efteråret 2021 og er skabt af Peter Altenburg, manden bag de tidligere succeser GILT og Holmens Kanal.

Selvom Bird er den eneste danske bar på listen i år, skal vi ikke undervurdere København’s fantastiske udvalg af cocktailbarer. Byen bugner af steder, hvor du kan få serveret innovative og velsmagende cocktails – også selvom de ikke figurerer på den internationale liste.

Så næste gang du går forbi Gammel Kongevej, kan du overveje at stikke hovedet ind på Bird og smage på, hvad der har skaffet dem en plads blandt verdens bedste. Men husk, København har mange flere perler at byde på, når det kommer til cocktails!

Fortæl hvad du synes om artiklen:

Hvor mange stjerner vil du give?

Tusind tak

Følg os på Facebook