Genevieve Fox fra The Guardian har været på en rejse gennem Danmark, hvor hun blandt andet besøgte Cisternerne og nød stemningen ved Seaside Toldboden i København. Herefter gik turen videre til Nordsjælland, hvor Fox besøgte Louisiana og Kronborg Slot, inden rejsen fortsatte til Jylland.
Rejsen starter i København, hvor Fox og hendes familie bor på Bryggen Guldsmeden på Islands Brygge. Første dag udforsker familien Cisternerne, det tidligere vandreservoir, der nu er et underjordisk kunstmuseum. Efter kunstoplevelsen tager de tilbage til centrum, går langs Nyhavn og videre til Seaside Toldboden.
Her får Fox en smag af både København’s maritime historie og moderne, fællesskabsorienterede spisesteder. Fox bider mærke i, hvordan København har mestret den sociale oplevelse, hvad enten det handler om at spise, drikke eller bade i byens kanaler og havne. Hun nævner havnebadet på Islands Brygge som en Københavner favorit.
Om aftenen spiser familien på Gaza Grill i Kødbyen. Næste aften skruer de op for luksussen hvor de nyder fransk gastronomi på Nimb. Fox fremhæver kontrasten mellem de to madoplevelser, som viser forskellige sider af København’s mangfoldige madscene. Det nævnes ikke i artiklen, om familien besøgte Tivoli, men det håber vi – ellers er de da gået glip af noget særligt.
Fox fremhæver også den afslappede og inkluderende atmosfære, som er så karakteristisk for byen, og hvordan København perfekt balancerer det hyggelige og det moderne.
Kulturperler i Nordsjælland
Fra København tager familien toget til Louisiana Museum of Modern Art, der også blev fremhævet af det internationale CC/Magazine i en artikel om Nordsjælland i oktober. Herefter går turen videre til Helsingør og Kronborg Slot, inden de fortsætter nordpå for at udforske Tisvilde.
Jylland: Himmelbjerget og Aarhus
Familien tager via Odden til Aarhus og videre til Knudhule Badehotel ved Knudsø. Familien besøger Himmelbjerget. Rejsen slutter i Aarhus med et besøg på ARoS Kunstmuseum.
Fox fremhæver Danmarks unikke evne til at balancere natur, kultur og hygge – en inspirerende rejseberetning, der fungerer som en fantastisk guide for turister. Den viser, at Danmark har spændende oplevelser at byde på i hovedstaden, men også rummer unikke seværdigheder og naturperler uden for København.