Parkeringslandskabet i Indre København er ændret markant. Fra den ældre del af Middelalderbyen er størstedelen af gadeparkeringspladserne blevet fjernet eller omlagt, hvilket betyder, at bilister må vænne sig til nye parkeringsregler og alternative løsninger.
Brug parkeringshuse – eller find andre transportmuligheder
I alt er 525 p-pladser nedlagt, men tallet kan komme op på 600. De fleste tilbageværende parkeringsbåse på gaden er nu reserveret til særlige formål. Det drejer sig om pladser til erhvervskøretøjer, handicapbiler og diplomatiske køretøjer tilknyttet ambassader.
“Det er en markant ændret parkeringssituation, så hvis man ikke har mulighed for at komme derind med offentlig transport, til fods eller på cykel, vil jeg opfordre til, at man benytter et af de parkeringshuse, der ligger rundt om Middelalderbyen,” lyder rådet fra Områdechef Henriette Hall-Andersen.
P-hus eller bøde
For bilister, der regelmæssigt kører til Indre By, er det en væsentlig ændring der kræver omlægning til alternative transportmidler, med mindre man vil kæmpe om en plads i et p-hus eller have en bøde.
De 150 pladser, der er forbeholdt erhvervskøretøjer på hverdage mellem kl. 7.00 og 17.00, vil dog være tilgængelige for almindelige bilister uden for dette tidsrum. Det betyder, at der stadig er visse muligheder for at finde parkering, men det kræver god planlægning og opmærksomhed på skiltningen.