Stor guide: Efterårsferie for hele familien i København og omegn

Stor guide: Efterårsferie for hele familien i København og omegn
4.7
(7)

I denne efterårsferie præsenterer København og omegn et væld af spændende muligheder for familier med børn. Uanset om I er på udkig efter eventyr, kulturelle oplevelser eller blot ønsker at nyde hyggelige stunder sammen, er der aktiviteter for alle.

For de historie-interesserede

Rosenborg Slot tilbyder en kongelig oplevelse, hvor I kan træde ind i Christian IV’s verden. Udover at beundre hans imponerende krone får børnene også mulighed for at lade deres kreativitet blomstre i Kroneværkstedet.

Arbejdermuseet kan børnene tage på en spændende rejse tilbage til 1950’erne. Deltag i sjove aktiviteter i værkstederne, besøg familien Hansens lejlighed, og udforsk de tidsoprigtige butikker i 50’er-forretningsgaden.

Classic Car House i Lyngby nord for København, kan I opleve samlingen af klassiske biler, deltag i en skattejagt, lyt til fortællinger om ikoniske modeller og mærke spændingen, når motorerne startes.

Kør i Veterantog på Kystbanen fra København til Helsingør, d. 19. og 20 kan I køre i Veterantog til Klampenborg eller Helsingør fra København H.

Kreative udfoldelser, hygge og sjov for store og små

Glyptoteket inviterer til kreativ udfoldelse, hvor I kan fremstille kunstværker i lerværkstedet “Mønstre og Monstre.”

Rundetaarn der kan I deltage i kreative planetværksteder for børn, og se en spændende videnskabsudstilling. Besøg Observatoriet på toppen og oplev planeterne.

Statens Naturhistoriske Museum er et sted for nysgerrighed, hvor I kan udforske kranier, tænder og tropiske planter i Palmehuset. Oplev også farverne i Sommerfuglehuset, tag på rundvisning og deltag i en sjov quiz.

Dyk ned i dansk arkitektur på Dansk Arkitektur Center ved at udforske den interaktive udstilling “Vandet kommer” og se, hvordan leg og læring kan gå hånd i hånd.

Tag på Den blå planet og se på blandt andet Piratfisk og Havoddere samt deres særudstilling “Havet for længe siden”.

Tag på den sjove skattejagt på CopenHill. Kælkebakken har kun åbent tirsdag-fredag. Husk at book Skattejagten inklusiv 2 kælke, chips og kakao.

Bakken vil særligt overraske i efterårsferien, Onkel Reje kommer og laver sjov, og Pjerrot er også klar til at underholde med trylleri og sange.

Tag på Frilandsmuseet i Lyngby hvor væsner fra den nordiske folketro har overtaget Frilandsmuseets landsby i Efterårsferien.

Aktiviteter i Nordsjælland

Lad børnene bruge deres fantasi og sanser i børnehuset på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, hvor de kan boltre sig på et 500 m2 fristed i tre etager. Tegn, mal, modeller og gå kunstnere og arkitekter i bedene.

Besøg Kronborg slot i Helsingør, hvor du kan deltage i den prisvindende historiejagt. Her kan du udforske, om der virkelig har været et monster på spil på slottet.

Gådespillet ”Munkenes hemmelighed” kan opleves på Esrum Kloster. Du kan lave sjove aktiviteter med hemmeligheder og gåder.

Med så mange skønne aktiviteter at vælge imellem, er det nærmest umuligt ikke at finde uforglemmelige oplevelser i efterårsferien. Uanset hvad I vælger, er der noget for enhver smag – en perfekt mulighed for at skabe minder sammen som familie.

Fortæl hvad du synes om artiklen:

Hvor mange stjerner vil du give?

Tusind tak

Følg os på Facebook