Svanemøllen Skybrudstunnel skulle oprindeligt have stået færdig i 2026, men er forsinket seks år.
Den 10 km lange underjordiske tunnel, den såkaldte Svanemøllen Skybrudstunnel i København, bliver – når den er færdig – afgørende for at beskytte bilister og andre mod oversvømmelser på en række bluespots i hovedstadsområdet – ikke mindst Lyngbyvejen, der ved sidste søndags skybrud igen stod under vand skriver Kosmopol.
Lige nu er der en risiko for oversvømmelse for bilister, men for også for borgere i København, der har vand i kældre, siger afdelingschef i Vejdirektoratet Michael Aakjer Nielsen til Kosmopol.
Ved enden af Lyngbyvejen ligger ydre Østerbro og Ryparken station. Redaktionen har kendskab til mindst et tilfælde af vand i kælderen i en ejendom meget tæt på Lyngbyvej.
Nu er tunnelen altså seks år forsinket og kan tidligst forventes taget i brug i 2032, skriver Ingeniørens medie for vand, WaterTech ifølge Kosmopol.
Hovedårsagerne til forsinkelsen er, at tunnelen både er blevet længere og dyrere – og at det har taget længere tid at få en miljøtilladelse skriver Kosmopol.