Skoleskibet Georg Stage inviterer til 90års fødselsdag

Skoleskibet Georg Stage fylder hele 90 år – og det skal fejres med manér! I dagene 24.-26. april 2025 inviteres alle interesserede til fødselsdag ved Toldboden i København, hvor du kan komme ombord på det ikoniske skib og få et indblik i livet til søs.

Det nuværende skoleskib blev søsat i 1935 og har siden haft tusindvis af unge med på eventyr og givet dem en maritim uddannelse. Og nu – 90 år senere – fejres det med åbent skib, rundvisninger og en sød kagekonkurrence.

Her er programmet:

Torsdag 24. april 18.00–20.00: Åbent skib – kom ombord, mød eleverne og hør om livet som skoleskibselev.

Fredag 25. april 11.00: Baksmønstring for Georg Stages venneforening. 13.00–17.00: Lukket sejlads for særligt inviterede. 18.00–20.00: Åbent skib.

Lørdag 26. april 12.00–14.00: Kagekonkurrence på kajen – medbring din hjemmebagte kage og deltag i konkurrencen om en sejlads dagen efter. 13.00–20.00: Åbent skib hele dagen – kig forbi og oplev stemningen ombord.

Det er gratis at deltage alle dagene, og både nuværende og tidligere elever samt nysgerrige gæster er mere end velkomne. Klar til at fejre et stykke dansk søfartshistorie? Så sæt kryds i kalenderen!

Billede: Georg Stage

Translate »