København er klar til vintersæsonen, og det betyder, at skøjtebanerne vender tilbage! Her er en oversigt;
Broens Skøjtebane
Broens Skøjtebane byder på skøjteløb og vinterhygge, med aktiviteter, street food og varme drikke fra d 31 oktober vil der være åben dagligt frem til d 23. februar 2025.
Skøjtebane i Enghaveparken
I år vender skøjtebanen i Enghaveparken tilbage. Denne populære bane giver endnu en mulighed for at opleve skøjteglæden i byen. Banen åbner d. 1 december.
Skøjtebane på Frederiksberg
Hver vinter omdannes Frederiksberg Runddel ved indgangen til Frederiksberg Have til en skøjtebane, den åbner 2. december og lukker igen den sidste søndag i februar.
Skøjtebane på Reffen
Fra den 8. november forvandles Reffen til et magisk skøjte-univers med street food og store oplevelser uanset alder under navnet “Skøjteøen“. Der er to skøjtebaner på i alt 1450 kvm hvoraf den ene er dedikeret til de yngste, så de også kan boltre sig trygt på isen.
Skøjtebane på Kongens Nytorv
Skøjtebanen er en sand klassiker og giver en ekstra dimension til julestemningen på den store ikoniske plads. Det bliver uden tvivl et trækplaster for både københavnere og turister. Skøjtebanen åbner d. 15. november.
Pusher Street on Ice
1. december kl. 16.00 åbner Christiania sin helt egen skøjtebane – “Pusher Street on Ice”. Skøjtebanen er åbent helt til 16. februar 2025.
Med flere skøjtebaner tilbage i byen bliver det nemmere end nogensinde at nyde vintermånederne udendørs. Så snør skøjterne og kom ud og oplev julestemningen på isen! 🎄❄️⛸️
Læs også: Guide: Julemarkeder i København 2024