I dag åbnede Christiania sin helt egen skøjtebane – “Pusher Street on Ice”. Banen ser virkelig lovende ud og giver besøgende mulighed for at opleve julestemning på en helt ny måde midt i det ikoniske fristadsmiljø i København.
Engang var Pusher Street kendt for noget andet, men nu har gaden skiftet gear til “Ice”. Bare rolig – vi taler om skøjtebanen! Her handler det om vinterhygge, glidende sjov og julemagi.
Til åbningsfesten var der en helt særlig gæst, nemlig Lukas Forchammer der sang mens de fremmødte nød glögg og hygge på Christiania. En skøn eftermiddag, der forenede klassisk julehygge med Staden’s unikke atmosfære.
Skøjtebanen er åbent helt til 16. februar 2025. Læs mere om priser og åbningstider lige her.