Simba prisen 2024: Karseklip og kavalergang

Simba prisen 2024: Karseklip og kavalergang
Simba prisen
4.3
(6)

Denne aften i Operaen var fyldt med internetstjerner og overraskelser, da Simba Prisen 2024 blev afholdt.

Influencere, YouTubere og Twitch-streamere var samlet for at fejre året, og selvom der var lidt tekniske udfordringer og krampagtig humor undervejs, var én ting klart: Aldrig har talentet inden for dansk content creation skinnet så klart.

Jasmin Lind og Mika Schult: Kavalergang og karseklip

Som en af de to værter for aftenen bar Jasmin en opsigtsvækkende første kjole, hvor man ikke kunne undgå at bemærke den dybe kavalergang. Men det var ikke kun hendes kjolevalg, der skabte opmærksomhed– Mika Schult lykkedes med at tage en trimmer i brug midt under showet, hvor han klippede sig karse til publikums blandede forundring og latter. Jasmin og Mika er i øvrigt selv skabere bag prisuddelingen.

Det var dog tydeligt, at værternes humor ramte lidt skævt. Flere af deres jokes og “sjove” momenter lod til at være rettet mod et meget ungt publikum.

Lyden kiksede – og billedkvaliteten afslørede, at det ikke var nationalt tv

Aftenens tekniske setup var desværre ikke fejlfrit. Flere gange i løbet af showet drillede lyden. Der var også momenter, hvor billedkvaliteten i livestreamen afslørede det faktum, at dette event ikke blev produceret af de store public-service-udbydere.

Et uundgåelige spørgsmål: Er Benjamin Hav okay?

Mens de fleste priser blev præsenteret problemfrit, var der alligevel et øjeblik, der satte en del af publikum i stå – og det var, da Benjamin Hav skulle præsentere den sidste og største pris, Årets Content Creator.

Vi ved godt, at Benjamin har en unik tilgang til humor og sceneoptrædener og vi elsker ham virkelig, men på dette tidspunkt begyndte vi seriøst at krumme tæer. Hans jokes landede bare ikke rigtigt, og ivrige blikke blev kastet rundt i salen, som om folk var usikre på, om det var for sjov, eller om det var noget galt med ham. Forsøgte han på stand-up, eller oplevede vi et cringe-øjeblik af rang? Det er stadig uklart, hvad der præcis skete på scenen med Benjamin Hav…

Aftenens store lykkeøjeblik: Simbaprisen til årets fans

Aftenen bød dog på et ægte rørende øjeblik, som vi syntes var aftenens højdepunkt. Mads Christian, kendt for sin søde musik og tilknytning til YouTubeverdenen, havde nemlig lavet en særlig sang dedikeret til Ella og Nora, de to piger, som angiveligt er Morten Münster-familiens største fans. Det var et øjeblik, som gik direkte i hjertet på både publikum og seere hjemme foran skærmene.

Og som om det ikke var nok, fik Ella og Nora til sidst deres egen ultimative hyldest på scenen, hvor de modtog en helt særlig Simbapris for Årets Fans. Det var en sød gestus, der viste, hvor meget community betyder i influencerverdenen. Publikum klappede hjerteligt og bifaldt de to piger, som strålede af glæde og overraskelse.

Aftenens vindere

Årets Gennemførte Indhold gik helt fortjent til Jeppe Ølgaard, kendt for sit professionelle og skarpe videoindhold med blandt andet mad og rejser.

Årets YouTuber prisen gik til den altid underholdende duo Paluch og Momme, som via deres kreative rejsevidoer har sat sig i toppen af listen over Danmark’s mest eftertragtede content creators.

Årets Twitch Streamer landede velfortjent i hænderne på Rasmus Søndergaard, der har gjort et navn for sig selv på streamingplatformen gennem både underholdende og engagerende gaming-streams.

Og så var der selvfølgelig den store finale med Årets Content Creator, præsenteret af (den nervepirrende) Benjamin Hav. Prisen gik til Prodigy, som med sine underholdende indholdsproduktioner har formået at cementere sin plads som en af de største skabere i Danmark.

Konklusion: Simba Prisen 2024

Selv med et par tekniske forhindringer og en smule krampagtig humor lykkedes Simba Prisen 2024 med at fejre de største stjerner på den danske content scene. Det var en aften, hvor talentet stod klart, og hvor både skabere og fans blev hyldet på bedste vis. Og selvom det til tider gik lidt skævt med lyden og humoren, var det en fin aften i Operaen.

Der blev uddelt flere priser, vi har valgt dem vi anser for de største.

Fortæl hvad du synes om artiklen:

Hvor mange stjerner vil du give?

Tusind tak

Følg os på Facebook