Vi elsker fodbold, så selvfølgelig sad vi klistret til skærmen her til aften. Dog var det ikke den mest underholdende kamp i de første 70 minutter. Den underholdning, vi havde ventet på, blev hurtigt byttet ud med skuffelse, da Spanien scorede 😔
Danmark måtte se sig slået af de spanske europamestre i Nations League-kampen i Spanien. Efter en solid første halvleg, hvor Danmark kæmpede tappert, svigtede kræfterne og niveauet faldt markant efter pausen. Det spanske pres blev massivt, og Danmark blev presset langt tilbage på banen, et scenarie, der kun kunne ende galt.
Lars Knudsen reagerede for sent med indskiftninger, i modsætning til sine første kampe var landstræneren tøvende på sidelinjen. Yussuf og Isaksen kom ind i 73′ og Højlund i 78′.
Kasper Schmeichel stod i vejen for spaniernes angreb og viste sig i topform med mange vigtige redninger. Desværre var han også hovedpersonen i det afgørende øjeblik, da han i et forsøg på at reagere på en situation, hvor Nelsson havde et muligt frispark, kom for sent ud og lavede en fejl, som kostede Danmark dyrt. Schmeichel’s ansigtsudtryk efter målet sagde alt – skuffelsen var ikke til at tage fejl af.
Efter kampen interviewer TV2 Schmeichel, og det er tydeligt, at han kæmper med sin frustration, selvom han gør sit bedste for at skjule det. Det er næsten lidt sødt at se, hvordan han ihærdigt forsøger at holde styr på sine følelser og affejer det med, at “det er livet som målmand.” We still love you Schmeichel 🫶
Næste udfordring for vores herrelandshold bliver mod Schweiz om 3 dage. De har lige tabt 2-0 mod Serbien, så de er forhåbentlig godt trætte af livet.
Det lykkedes i øvrigt Morten Hjulmand at få et unødvendigt gult kort efter kun 23 minutter, hvilket sender ham, sammen med Victor Nelsson der fik gult i overtiden, i karantæne til den kommende kamp mod Schweiz.