Dansk svineproduktion har længe været kritiseret for sit intensive antibiotikaforbrug og de barske forhold, dyrene lever under. Hvordan kan en stor flæskesteg sælges til blot 8,95? Læs med og få indblik i, hvad der egentlig foregår bag stalddørene. Det er et vigtigt emne, som vi tager op, fordi det ofte er nemmere at lukke øjnene end at forstå, hvad det egentlig handler om.
Antibiotika spiller en central rolle i den konventionelle svineproduktion, og det starter allerede inden befrugtningen hvor man hormonbehandler søerne (sopoltene). De insemineres herefter med en blanding af s@d, Amoxicillin og Gentamycin for at dræbe bakterier. Pattegrisene får ofte antibiotika ved fødslen for at forebygge infektioner, som navlebetændelse og senere når de tages for tidligt fra soen bruges medicin rutinemæssigt til at behandle diarré og andre problemer, der opstår på grund af deres leveforhold.
I dag bruges der over 72 tons antibiotika årligt i dansk svineproduktion, en stigning fra tidligere år trods løfter om reduktion. Det intensive forbrug er en stor udfordring for både dyrevelfærd og folkesundhed, da det kan føre til antibiotikaresistens, som truer vores evne til at behandle alvorlige sygdomme hos mennesker.
Din flæskesteg har levet et forfærdeligt liv
En tidligere medarbejder på en større svinefarm, der ønsker at forblive anonym, giver et indblik i virkeligheden bag facaden:
“Det er godt nok et par år siden, så jeg kan ikke sige med sikkerhed, hvor meget det har ændret sig siden da. Jeg arbejdede på en stor farm. Når soen fødte, lå den indespærret på meget lidt plads og fik ingen særlig hjælp, hvis faringen (fødslen) gik i stå – selv hvis pattegrisene døde inde i soen. Efter kort tid blev pattegrisene flyttet til deres egen stald, hvor mange havde diarré. Hvis en af dem var meget syg, for eksempel gik skævt på grund af sygdom, så sagde man farvel til den ved at slå den hårdt ned i gulvet. Det kunne jeg ikke få mig selv til! Søerne, der var en fast del af produktionen, levede et kummerligt liv. De fik masser af antibiotika og absolut ingen kærlighed, tværtimod. Jeg var der kun meget kort tid – det var skrækkeligt.”
Økologisk svinekød: Et bedre alternativ
De barske forhold og det massive antibiotikaforbrug i konventionel svineproduktion gør det klart, at der er behov for et alternativ. Økologisk svineproduktion giver dyrene et markant bedre liv med mere plads og kun nødvendig medicinsk behandling. Pattegrisene bliver længere hos soen, hvilket mindsker stress og sygdom. En økologisk flæskesteg koster mere, men smagen er krydret med god samvittighed.
Pladseksempel: En økologisk gris på ml. 85 og 110 kg. skal have min. 2,3 kvm plads til sin rådighed, hvoraf 1 kvm skal være udendørs. En konventionel gris i samme vægtklasse har krav på 0,65 kvm uden krav om adgang til udearealer.
Underminere vores muligheder for livsvigtig behandling
Danske svineproducenter tjener enorme summer og har en naturlig interesse i at beskytte deres erhverv. Derfor går de ofte langt for at modbevise kritik eller dæmpe dem, der råber op. Men hvis de ønsker at sikre både deres egen fremtid og folkesundheden, bør de i stedet omlægge deres produktion til økologisk – frem for at risikere at underminere vores muligheder for livsvigtig behandling i fremtiden. Tænk over det, når du sætter tænderne i stegen juleaften. Velbekomme.
Læs også: Så mange pesticider gemmer sig i julens frugtfavoritter
Information fra Gylle.dk, Okologi.dk Vi kender identiteten på den anonyme tidligere medarbejder.
