For mange vil Safri Duo vække minder fra 00’erne, hvor duoen med deres ikoniske trommende rytmer var en fast del af musikken på klubberne og i radioen.
Safri Duo er kendt for deres unikke evne til at kombinere klassisk musiktradition med elektronisk dansemusik, hvilket har skaffet dem anerkendelse på scener verden over. Deres musikalske talent har sikret dem priser som Echo Award og MTV Award.
Koncerten på Bakken på fredag d. 23 august, er en gratis mulighed for både nye og gamle fans til at opleve duoens energiske performance live.
Dog skal Safri Duo denne aften konkurrere med en anden musikalsk begivenhed. På Plænen i Tivoli kan man nemlig opleve både Lord Siva og Alex Vargas.
Der er dermed lagt op til en fredag fyldt med musikalske højdepunkter i København.