Så er det snart: Cykelløb og afspærringer

Er du vild med cykelløb – eller bor du i København – så er det værd at være opmærksom på, hvad der sker i weekenden den 21. og 22. juni. Copenhagen Sprint rammer hovedstaden, og det betyder både storslået cykelfest og midlertidige afspærringer på tværs af byen.

Cykelrytterne suser blandt andet forbi Jagtvej, Nørrebrogade, Tagensvej, Blegdamsvej, Nørre Allé og Dronning Louises Bro – med målområdet placeret foran Statens Museum for Kunst. Det bliver et bynært løb, hvor du nemt kan finde en god plads at heppe.

Hop selv i sadlen lørdag

Lørdag kl. 11.00-14.00 er der åbent for alle til at prøve kræfter med ruten, når Copenhagen Sprint afholder folkecykelløb 🚴🏻‍♂️🚴🏽‍♀️🚴 Her kan du selv opleve, hvordan det er at køre på en professionel rute.

Afspærringer i byen

Bor du i København, skal du være forberedt på afspærringer og ændret trafik i weekenden – især i Indre By og brokvartererne. Du kan tjekke detaljer om ruten og trafikken her: Copenhagensprint.com

I København vil trafikken være ekstra påvirket, da en rundstrækning er lukket fra lørdag kl. 05.00 til søndag aften kl. 22.00. Målområdet på Sølvgade lukkes for trafik allerede fredag den 20. juni kl.18.00.

Der er forbud mod standsning og parkering langs hele rundstrækningen fra fredag d. 20. juni kl. 12.00 og frem til søndag d. 22. juni kl. 22.00.

Foto fra Postnord Danmark rundt

Translate »