Rungsted Havnefest 2025: Musik, hygge og havneliv

Den 15. og 16. august 2025 forvandles Rungsted Havn til et festligt samlingspunkt, når Rungsted Havnefestival løber af stablen med store navne, kolde drikke og masser af havnestemning.

Festivalen byder på stærke musiknavne som Hugorm, Burhan G, TV-2 og Scarlet Pleasure. Og hvem ved… måske kaster en vis stjerne, også anker ved havnen i år? 😉

Der er lagt op til to dage med livemusik, sommerstemning og masser af festlige øjeblikke ved vandet. Dørene åbner begge dage kl. 15.00, og musikken starter kl. 16.00 – med sidste nummer kl. 23.00, inden festen officielt slutter ved midnat.

Festivalen finder sted på selve Rungsted Havn og har begrænset kapacitet, så det gælder om at være ude i god tid, hvis du vil sikre dig billet til sommerens måske hyggeligste havnefest.

Læs også: TooManyLeftHands indtager Royal Arena

Foto: Rungsted Havnefest