Danmark skal tiltrække flere turister, og turismesektoren skal øge sin omsætning, ifølge regeringens nye turismestrategi, som blev præsenteret mandag.
Målet er, at turismeomsætningen skal nå 200 milliarder kroner i 2030, hvor den sidste år lå på 164 milliarder kroner.
Strategien indeholder også en målsætning om, at Danmark i 2030 skal være blandt de tre bedste lande i Nordeuropa, når det gælder turisternes tilfredshed med ferieoplevelser.
Danmark’s position som en førende turistdestination skal forstærkes. Derudover ønsker nogen at turisterne fordele turismen mere jævnt i landet, og undgå en for høj koncentration i hovedstadsområdet.
Det mener vi
Misforstå os ikke, vi elsker at turisterne elsker København, men når man går en tur i Nyhavn eller på Strøget om sommeren, kan man ofte opleve, at det næsten kun er udenlandske stemmer, man hører. København har gennem de seneste år tiltrukket mange turister, takket være sociale medier og effektiv branding.
Vi forstår godt, hvorfor der satses på turisme, da det er en økonomisk vigtig sektor, vi synes dog bestmet at man bør overveje at indføre en turistskat. Vi håber, at de mener det alvorligt, når de vil fordele turismen mere jævn. Så turister i højere grad også vil opdage og blive guidet mod nogle af Danmark’s andre smukke destinationer som Skagen, Vesterhavskysten, Vadehavet, det Sydfynske Øhav, Bornholm etc.
Vi bør lære af de udfordringer, som steder som Barcelona står overfor, hvor de lokale føler sig overset til fordel for turisterne, huslejerne så høje at de indfødte ikke har råd til at bo i byen. Vi er måske langt fra de tilstande herhjemme pt, men det er vigtigt at tage ved lære, og undgå lignende problematikker i fremtiden. Derfor tror vi at man skal tænke sig godt om når man vil brande Danmark og hovedstaden.