
Reffen street food
Foråret nærmer sig, og det betyder, at Reffen slår dørene op for endnu en sæson med street food, events og stemningsfulde oplevelser. Torsdag den 20. marts 2025 starter festlighederne.
Torsdag 20. marts – Reffen vågner op
Torsdag skydes weekenden i gang med DJ Anders Ponsaing, der sørger for lækre beats i Bar Werkstatt. I vinbaren Drueta vender det populære koncept Beats & Grapes tilbage – her kan du nyde gode DJ-sets og skarpe vintilbud.
Fredag 21. marts – Grønne fingre og New Orleans-feber
Fredagen starter med et fælleshave-projekt, hvor gæster kan være med til at plante urter i Reffens nye plantekasser. Og hvis du hellere vil have en trompet end en planteske i hånden, kan du opleve en vaskeægte brass band parade fra kl. 17-18.30. Om aftenen står den på en sand festbombe, når Klub Werkstatt DJ Marathon starter – to nætter med non-stop energi og de bedste DJ’s fra Københavns natteliv.
Lørdag 22. marts – Bryggeriåbning og livemusik
Lørdag er dagen, hvor Reffen officielt åbner sit eget bryggeri! Det fejres med en smagning af deres første New England IPA, bryggeritour med James Stuart Hunt og livemusik i området omkring Reffen Brewery. Dagen byder også på børneworkshop, livemusik i Beer Garden og naturligvis endnu en aften med DJ-maraton i Klub Werkstatt.
Søndag 23. marts – Loppemarked og Bloody Marys
Søndagen bliver en mere afslappet affære med Bloody Mary Sundays i Drueta, hvor DJ Katrine Ring skaber den perfekte baggrund for en langsom start på dagen.
Med nye madboder, et spændende eventprogram og masser af liv skal 2025-sæsonen på Reffen nok blive skøn. Uanset om du er til street food, musik, kunst eller bare en kold øl i solen, er der masser at glæde sig til. Ses vi på kajen?
Læs også: Broens Street Food fejrer foråret med stor åbningsweekend