POV: Måske er det nejhatten der er problemet

“Festen??? Hvem er det en fest for?” spørger en frustreret stemme på Facebook, mens Copenhagen Marathon endnu engang sætter gaderne i svingninger. Det samme gør de kritiske røster – og det er næsten blevet en tradition i sig selv. For hver gang København lukker gaderne af for et løb, en festival eller andet, står en lille gruppe klar med store bogstaver og store følelser: HVORFOR SKAL DET HOLDES HER??? Men måske er det ikke arrangementerne, der skal stoppe. Måske er det nejhatten, der klemmer.

Der er noget næsten rørende ved, hvordan enkelte borgere insisterer på, at deres hverdag bør prioriteres over enhver form for fællesskab. For når byen summer af liv, bliver det tilsyneladende opfattet som et personligt angreb. “Det er min by,” skriver en. Ja – og vores.

For København er ikke en soveby. Det er en levende hovedstad med plads til både løb, larm, kultur, fester, hverdage og holdninger. Byens puls består netop af de store begivenheder, der trækker besøgende til, giver liv til gaderne og penge i kassen til restauranter, hoteller, butikker – og til kommunekassen. Det er den slags, der skaber arbejdspladser og muligheder for at investere i bedre kollektiv trafik, grønne områder og byliv.

Ja, det er upraktisk at din vante rute til Netto er spærret to søndag om året. Men til gengæld får du en by, der er mere end bare et sted at bo. Du får en by, der lever. Så til dem, der råber “ud af byen!” til maratonløbere og fællesskaber: Måske er det jer selv, der burde overveje, om I virkelig trives i et byrum, der konstant forandrer sig og summer af liv.

København er for alle – også dem med løbesko, cykler, musik og fest i blodet.

Læs også: Copenhagen Marathon lukker store dele af byen søndag