Julen er tæt på, og snart fyldes vindueskarme over hele landet med stjerner, hjerter og nisser, mens æbleskiverne står på bordet og chokoladejulekalenderne er i gang.
PostNord hjælper igen i år julemanden med at tage imod tusindvis af julehilsner og -ønsker fra børn i hele landet. Helt kvit og frit. Og med løftet om et svar tilbage fra julemanden.
Fra den 20. november til den 18. december kan landets børn hente gratis frankerede konvolutter fra PostNord på mere end 350 udvalgte pakkeshops rundt omkring i landet. Alle, der sender en hilsen, får et fysisk svar retur i postkassen. Og skriver man sin ønskeliste til jul, er man samtidig med i konkurrencen om at få et ønske opfyldt.
Send gratis din julehilsen med den frankerede konvolut fra en pakkeshop eller et postmærke til 25 kr. som det koster at sende et almindeligt brev op til 100 gram. Husk at skrive barnets navn og adresse på konvolutten, så julemanden kan sende en hilsen retur. Det er vigtigt at brevet sendes i god tid før juleaften.
Julemandens adresse er:
Julemanden, Julemandens Postcenter 240900 København C
PostNord fylder 400år – Fejres med chokoladeæsker
Juleaften fylder PostNord 400 år, men allerede nu begynder fødselsdagsfejringen. Frem mod jul fejrer PostNord det store jubilæum med små overraskelser til danskerne landet over.
Tusindvis af kunder, som bestiller en pakke til en af PostNords mere end 1200 pakkebokse, vil sammen med deres pakker også finde en æske dekoreret med et historisk motiv og en chokoladeoverraskelse fra Toms.
Danskerne fik postvæsenet i julegave i 1624
Det var den 24. december 1624, at Kong Christian IV gav danskerne det postvæsen i julegave, vi i dag kender som PostNord. Fra de røde postuniformer, der leverede breve til hest, og senere på cykel, til de blå pakkebude på elcykler eller i elbiler. Dengang skulle posten gennem en af Danmark’s ni postruter, mens PostNord i dag er vokset til at levere flere hundredetusinde pakker om dagen, på tværs af landet.