Oplev Nordlys: Tips og kameraindstillinger

Oplev Nordlys: Tips og kameraindstillinger
4.9
(9)

I denne artikel vil vi fortælle dig mere om nordlys, tips, gode råd og de rette kameraindstillinger, så du bliver klar til at tage ud og jage det smukke Nordlys.

Klart og skyfrit

Hvis der er klart og stort set skyfrit, skaber det de optimale forhold til at beundre det strålende, grønne lys, når solpartikler interagerer med jordens atmosfære. Men hvis der blot er lidt skyer med huller til himmelen vil man stadig kunne se Nordlys hvis det er kraftigt nok. Om ikke andet, er der rig mulighed for at se på stjerner ✨️

Det er ikke nemt at se, måske er det lige det der gør det så specielt

Der findes en del grupper på Facebook som rapporterer om Nordlys, ligesom der findes en række apps. Dog er vigtigt at huske, at nordlyset har sin egen “mødetid”, og det er altid en udfordring at forudsige, hvornår og hvor det vil vise sig. Derfor skal man ikke forvente, at det altid er synligt.

Hvis nordlyset ikke er ekstremt kraftigt – hvilket det sjældent er i Danmark – er det vigtigt at finde et sted uden for meget lysforurening.

Varmt tøj og tålmodighed er også en god idé. Hvis Nordlys (KP) indekset er cirka 7, eller derover bør du kunne se lidt af Nordlyset med det blotte øje, dog vil det altid være kraftigere set igennem et kamera.

Vores egen erfaringer

Vi har selv en del erfaring med at jagte nordlyset. Vi har stået på stranden i Gilleleje sammen med 100 andre. Vi har taget til et dunkelt, afsides sted ved en sø i Nordsjælland, kun for at opdage, at der allerede var tre andre med deres kameraer. Vi har set det smukkeste Nordlys i grønne og røde nuancer med det blotte øje, på en mark i Nordsjælland. Når der er gode chancer for Nordlys, skal man blot væbne sig med tålmodighed, og så kan det pludselig dukke op.

Kameraindstillinger

Mobilkameraer er gode til at fange de smukke farver. Et spejlreflekskamera kan selvfølgelig også bruges.

Aktivér mobilkameraets nattilstand, hvis det ikke gør det automatisk, eller brug manuelle indstillinger/Pro-tilstand med en langsom lukkertid. Ofte er nattilstanden nok på de nyere mobiler.

Støt dig til noget solidt, eksempelvis taget på din bil, det er vigtigt at mobilen holdes HELT stille mens billedet bliver taget, ellers kan det blive sløret.

Sætter du den på Pro tilstand skal du bruge en ISO mellem 800-1.600. Vælg en lukkertider fra 4 sekunder og opefter, og eksperimentere for at se, hvad der passer bedst. Hvis der er vindstille og du har et stativ eller kan stå musse stille, så kan du sagtens forsøge med en lukkertid på 10 sekunder eller mere.

Hvis alt det med ISO og lukkertid, lyder som volapyk, så nøjes med at sætte nattilstand på.

Fortæl hvad du synes om artiklen:

Hvor mange stjerner vil du give?

Tusind tak

Følg os på Facebook