Et alternativ til det velkendte og populære hakkede oksekød er fra næste uge at finde i Salling Groups butikker. En fusion af hakket oksekød og kyllingekød som tilsammen giver et produkt, der fås for første gang i Danmark fra uge tre.
Fra næste uge er der nyt i kølemontrerne i føtex, Netto og Bilka. Et produkt bestående af hakket okse- og kyllingekød er blevet til i stærkt samarbejde med den danske leverandør og samarbejdspartner Hilton Foods og bliver for første gang tilgængelig for kunderne i Danmark. Prisen for 400 g. vil starte på kun 30 kr. i Salling Groups butikker, skriver de i en pressemeddelelse.
Positive tilbagemeldinger
“Vi glæder os altid til at præsentere vores kunder for nye produkter, men når der er tale om en vare, som vi er først med på markedet, er vi ekstra spændte. Nogle vil måske stille spørgsmål ved kombinationen af kylling og okse, men produktet er testet, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger, hvor særligt smagen og konsistensen bliver fremhævet”, siger Nicolai Lykke, kategorichef for kød i Salling Group.
Tilberedningen
Salling Group skriver at, at produktet opvarmes til en kernetemperatur på minimum 75 grader. Det er de nødt til at minde om da dette er særligt vigtigt, når der arbejdes med kyllingekød, da det er en af de kødtyper, der indeholder flest bakterier, hvilket gør korrekt tilberedning afgørende for fødevaresikkerheden.
Rema 1000’s alternativer
Hos Rema 1000 kan du finde hakket oksekød med enten 35% eller 50% grøntsager – et alternativ til traditionelt hakket oksekød. Det er en nem og smagfuld måde at få flere grøntsager ind i hverdagsmaden.
35% pakke indeholder: 18 % ærteprotein (heraf vand, 26 % tørret ærteprotein), 7,5 % gulerod, 7,5 % pastinak, 2 % fermenteret løg.