København’s Kommune åbner dørene til et stort og nyt genbrugsområde på Bispeengen lørdag den 26. oktober, og du er inviteret til at deltage i festlighederne fra kl. 12-15.
Det nye genbrugsområde giver en unik mulighed for at hente og aflevere alt fra sofaer, reoler og lamper til køkkenting, legetøj og byggematerialer til gør-det-selv-projekter – alt sammen helt gratis.
Genbrugsområdet er opdelt i forskellige afdelinger, som er inddelt efter kategorier. Her kan du finde ting til boligen, altanen og haven, samt møbler og materialer til dine DIY-projekter.
På åbningsdagen bliver der gjort en ekstra indsats for at samle en masse gode sager, så der er rig mulighed for at gøre sig et godt genbrugsfund.
Efter åbningen vil genbrugsområdet have åbent i hverdagene fra kl. 10-18, og i weekender og helligdage fra kl. 10-17. Adressen er Bispeengen 35, 2000 Frederiksberg.
Det nye genbrugsområde er skabt i samme stil som de populære genbrugsstationer på Borgervænget og i Sydhavnen.