
Ny butik på Østerbro: Tjæpt gør det nemt
Der er kommet ny butik på Østerbro: Butikken Tjæpt har slået dørene op på Blegdamsvej 118 – lige ved Trianglen – og satser stort på hurtig mad uden at gå på kompromis med kvaliteten. Navnet lader vi stå uden yderligere kommentar – men farveuniverset i butikken? Det elsker vi! 🩷
Som navnet antyder, handler det her om convenience – Tjæpt har fyldt hylderne med alt det, som travle københavnere elsker: Frisksmurte sandwich, farverige salater, tapas, færdigretter og et bredt udvalg af drikkevarer. Fra morgenstunden kan du få friskbrygget kaffe, croissanter og boller direkte fra bake-off-ovnen.
Butikken der har åbent hver dag fra kl. 06.00 til 23.00, minder en del om Føtex’s kiosk/bager del, mixet med Netto – og så i lyserød. Tjæpt er ejet af Salling group.
📍 Tjæpt, Blegdamsvej 118, 2100 Østerbro