
Netflix har løftet sløret for, hvilke film og serier der trak flest seere i sidste halvår af 2024 – og der er nogle klare tendenser at spotte. Selvom ingen enkelt titel står for mere end 1% af det samlede forbrug på Netflix, var Squid Game S2 den helt store vinder. På blot seks dage nåede den 87 millioner visninger og satte sig solidt på førstepladsen som den mest sete serie i perioden.
Animationsfilm bliver ved med at tiltrække masser af seere. Hele 10 af de 25 mest sete film var animerede, herunder Dr. Seuss’ The Grinch (67M visninger), Trolls Band Together (61M) og Sing (58M).
True Crime er stadig en favorit
Dokumentarer om virkelige forbrydelser fastholder seernes interesse. The Menendez Brothers (39M) og American Murder: Laci Peterson (37M) var blandt de mest populære titler inden for genren.
Mange vælger ikke-engelske titler
Næsten en tredjedel af alt indhold, der blev set, var ikke på engelsk. Blandt de mest sete internationale titler var Norges La Palma (52M), Mexicos The Accident*ø (41M) og den franske Family Pack (41M).
Netflix fortsætter med at satse bredt på indhold, der kan tiltrække et globalt publikum – og med 94 milliarder timers visning i sidste halvår af 2024 er der ingen tegn på, at seerne har tænkt sig at trykke på pause.
Se toplisterne 👇


Læs også: Det skal du se på MAX lige nu