Mosetræf 2024: Natur og fællesskab ved Utterslev mose

Mosetræf 2024: Natur og fællesskab ved Utterslev mose

Dette arrangement i København NV, er en mulighed for at komme tæt på naturen og deltage i en række aktiviteter, der fremhæver det rige dyre- og planteliv ved Utterslev Mose.

Mosetræffet skydes i gang med en åbningstale af Lise Buch, formand for Utterslev Moses Venner, kl. 10.30 ved teltpladsen på Mosesvinget 91. Herefter byder dagen på et væld af aktiviteter for både børn og voksne, her følger et lille udsnit:

Naturværksted for En Dag: Udforsk mosens små dyr, byg kasser til pindsvin og deltag i sjove naturaktiviteter arrangeret af Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Blomsterbingo: Lær om lokale planter og dyr på en sjov og interaktiv måde. Spillet gør det nemt at identificere arter ved hjælp af appen Arter.dk.

Akvarie- og Rørebassin: Kom tæt på mosen ved at opleve fisk og vanddyr på nært hold.

Guidede Ture: Deltag i en spændende tur rundt om Husumvold og hør om områdets forsvarshistorie og dets samspil med landskabet.

Utterslev Mose’s venner inviterer til det årlige Mosetræf 2024, som finder sted søndag den 8. september fra kl. 10.30 til 15.30.

Mosetræf foregår ved Utterslev Mose, nærmere bestemt på Mosesvinget 91 2400 København NV. Arrangementet er en del af Naturens Uge, hvor der sættes fokus på grønne korridorer og biodiversitet.

Læs oogså om 7 gratis oplevelser i Nordvest.