Komiker Matt Rife er blevet en af verdens største stand-up-stjerner med en topsælgende Netflix-special og over 35 millioner følgere på sociale medier. Med mere end 3 milliarder visninger og udsolgte shows verden over, er han nu på sin største turné nogensinde.
Selvom du måske ikke kender Matt Rife endnu, er han en komiker, du simpelthen må opleve live! Han er hylende morsom og super charmerende, men vær forberedt – Matt er ikke bange for at sige de grove ting. Han går lige til grænsen, og af og til over den, og hans skarpe jokes vil få dig til at grine højt, men også tænke. Hvis du vil opleve en aften fyldt med humor, der er både rå og ærlig, så skynd dig at købe din billet – det bliver en uforglemmelig oplevelse!
Baggrundshistorie
Matt, som kommer fra en lille by nær Columbus, Ohio, begyndte at optræde som femtenårig og flyttede to år senere til Los Angeles, hvor han indledte sin karriere i Hollywood.
I 2021 selvproducerede og distribuerede Rife sin første time lange comedy-special, “Only Fans”, på YouTube. I april 2023 satsede komikeren igen på sig selv og selvudgav sin anden stand-up-special, “Matthew Steven Rife”, på YouTube. Showet blev optaget i Austin, Texas og er dedikeret til hans største forbillede, hans bedstefar Steven, som for nylig var gået bort. Kun et par måneder senere besluttede Rife sig for at udgive en “crowd work” special, “Walking Red Flag”, på YouTube, som har fået over 13 millioner visninger. Han kom også på Forbes’ liste for Forbes 30 under 30.
Den 15. november 2023 udgav komikeren sin meget ventede tredje stand-up-special, “Matt Rife: Natural Selection” på Netflix, som opnåede imponerende tal, herunder over 10,3 millioner visninger i de første to uger og en Top-10-placering i 42 lande, herunder #1 i USA, Canada og Sydafrika. “Natural Selection” var den mest sete specials på Netflix i anden halvdel af 2023.
Billetter
Billetter kan købes her fra fredag d. 13. september. Men måske skal du vente – priserne kan nemlig falde, hvis efterspørgslen ikke er så stor. Omvendt, hvis alle andre skynder sig at købe, kan billetterne hurtigt blive dyrere. Det er dynamisk prissætning, så vær klar på, at prisen kan ændre sig løbende! Og vær forberedt – om vi kan lide det eller ej, er det nok noget, vi kommer til at se meget mere af fremadrettet.
Dynamisk prissætning
Dynamisk prisstigning, også kaldet “Platinum” af Ticketmaster, betyder, at billetpriserne justeres løbende baseret på efterspørgsel og tilgængelighed. Ligesom i hotel- og flybranchen kan priserne stige ved høj efterspørgsel og falde ved lav. Som nogen måske ved, blev Oasis-koncerter i UK for nylig solgt med dynamisk prissætning. Billetterne startede lørdag morgen til 135 pund plus gebyrer (ca. 1.200 kr.), men steg til omkring 355 pund (ca. 3.150 kr.) på grund af den høje efterspørgsel, skrev BBC.