Liam’s turné skydes i gang den 24. april på Bremen Teater i København og afsluttes fem måneder senere i Ringsted.
Billetsalget er i fuld gang, og der er føjet en del ekstra datoer til næsten samtlige byer. Der er allerede nu mange udsolgte datoer, og flere datoer hvor der kun er få billetter tilbage. Der er i skrivende stund 7 udsolgte datoer i København. Billetsalget er uden tvivl en succes, om showet også er det, må vi vente lidt endnu med at finde ud af.
“Jeg plejer ikke at være særligt åbenmundet omkring mit privatliv, men her får man nærmest ikke andet. Jeg overvejede kort at kalde showet for MILJØSKADET, men valgte i stedet at gå med titlen LIAM. Det er jo strengt taget det samme…”