På Kulturnatten d. 11 oktober åbner en lang række institutioner, museer og organisationer i København deres døre for publikum, og der er mulighed for både at drikke kaffe, bade, besøge Folketinget, deltage i en Yogatime og meget mere.
Vi har samlet nogle af de spændende steder, du kan besøge:
Åbent Tog hos DSB: Tag en tur til Hovedbanegården, spor 1 og 26, hvor DSB præsenterer deres spritnye tog.
Højesteret: På Slotsholmen kan du få indblik i Danmark’s højeste retsinstans. Kom indenfor i Højesteret og få et indblik i det danske retssystem.
Bispebjerg Kirkegård efter mørkets frembrud: Oplev lysruten fra Bispebjerg Torv til Skoleholdervej og tag med på en af de tre rundvisninger. Der er også rundvisninger i krematoriet.
Det Kgl. Bibliotek – Den Sorte Diamant: Oplev fortid, nutid og fremtid med et besøg i Den Sorte Diamant. Dette moderne bibliotek tilbyder en fascinerende indsigt i Danmarks litterære og historiske skatte.
Frederiksberg Slot: Træd ind i Frederiksberg Slot og få indsigt i Hærens Officersskole. Oplev de smukke rammer og lær mere om dansk militærhistorie.
Coffee Collective Frederiksberg: Kom forbi til en kop kaffe hos Coffee Collective på Frederiksberg, og få indblik i kaffens rejse fra bær til kop.
Aftendyp i Frederiksberg Svømmehal: Denne aften slukkes lyset i svømmehallen, små lys tændes langs bassinerne, og rolig musik vil spille. Svømmehallen er åben kl. 18.00-23.30 og samtale foregå dæmpet.
STORM: Danmarks museum for humor og satire på Frederiksberg. Mød Lars Ranthe der taler om fænomenet Storm P. og om sin egen alsidige karriere. Arrangementet falder i to afdelinger mellem kl. 19 og 21.30.
Hotel- og Restaurantskolen i Valby: Ølsmagninger, 2- eller 4-retters middag. Køb herlige svamperetter og vildtgryde med mos og drik cocktails & mocktails.
Torpedomissilbåden Sehested: En unik mulighed for at komme tæt på en ægte torpedomissilbåd. Oplev, hvordan livet var ombord på et krigsskib.
Kulturnatten i DR: DR Byen åbner sine døre til en aften fyldt med underholdning og kulturelle oplevelser. Gå ikke glip af de mange aktiviteter, der foregår hele aftenen.
Dagbladet Information: Få en guidet rundvisning i det historiske mediehus, oplev samtaler debatter og live jazz i kantinen.
Folketinget: Få unikke oplevelser ved at besøge Folketinget indefra. Her kan du lære om det danske demokrati og se, hvor landets love bliver til.
Medicinsk Museion: Her kan du opleve et delikat program om sammenhæng mellem mad og krop.
Skandinavisk Yoga og Meditationsskole: Deltag på et enkelt hold eller tilbringe hele aftenen. Smag coolmint te, og tal om yoga og meditation.
Danner: Udstilling, foredrag og rundvisning. Få indblik i Danners historie og arbejde med at stoppe vold mod kvinder og børn.
Husk at køb dit kulturpas enten online eller i din lokale 7 Elleven. Det giver adgang til alle arrangementer under Kulturnatten, samt fri transport med bus, tog og Metro i hele Hovedstadsområdet.
Læs også: Stor guide: Efterårsferie for hele familien i København og omegn