Halloween nærmer sig, og det er tid til (u)hyggelige oplevelser 👻 Her er nogle af de bedste steder i og omkring København, du kan besøge for at få en skræmmende god oplevelse.
Halloween i Tivoli
Tivoli i København forvandles fra 10. oktober til 3. november til et fantastisk Halloween-univers. Gå på opdagelse i den smukt dekorerede have med over 20.000 græskar, edderkopper, krager og levende hekse.
Under Rutschebanen venter et hjemsøgt hospital med hvileløse sjæle, og modige gæster kan besøge Vendetta-familiens villa for et ekstra gys.
10. oktober – 3. november
Halloween på Bakken
Fra den 12. til 20. oktober forvandles Bakken til sted fyldt med hygge og uhygge. Her kan børnene møde Onkel Reje og Pierrot, og hele familien kan dyste i den store halmlabyrint.
Efter mørkets frembrud åbner Rædselsdybet, en yderst uhyggelig labyrint under den gamle rutschebane, med gys for de modige. Eftermiddags version er lidt mindre uhyggelig end den skræmmende aftenversion.
12.-20. oktober
Halloween Extreme
Denne oplevelse er ikke for sarte sjæle – når du træder ind i mørket, vil du blive jagtet af over 40 blodtørstige skabninger. Med fem etager af ren frygt tager turen dig gennem klaustrofobiske kældre og specialdesignede rædselsrum. Vær forberedt på et niveau af uhygge, som selv de modigste vil huske længe efter halloween er ovre. Køb billet nu!
1-2. November 2024
Elektronisk Halloween 2024
Forbered dig på en nat med uhyggelige rytmer og djævelsk energi, når elektroniske navne i topklassen fyrer op under festen i Poolen. Hop i dit mest opfindsomme kostume og slå dig løs på dansegulvet – Køb billet nu!
2. November på Refshaleøen
Horror Drive Thru i Cirkusland
Horror Drive thru er i år (desværre for os Københavnere) rykket til ny lokation i Slagelse.
Oplev et rædselsmareridt fra din bil i Cirkusland, Slagelse. Kør igennem et interaktivt horror-show med skuespillere, uhyggelige effekter og jump scares, der vil få hårene til at rejse sig.
Cirkusland, Årslevvej 6, 4200 Slagelse. 11.-20. oktober. Køb billet her!
Læs her for noget mere børnevenligt: Halloween på Frilandsmuseet