H.C. Andersen’s magiske fortællinger har sat dybe spor – både herhjemme og ude i verden. I Italien bliver han eksempelvis fejret hvert år i byen Sestri Levante i Ligurien, hvor den traditionsrige Andersen Festival byder på kunst, musik og fortællekunst.
Festivalen er opkaldt efter den danske forfatter, som i 1833 blev fortryllet af udsigten over bugten i byen – og ifølge fortællingen fandt inspiration til flere af sine eventyr i Italien.
H. C. Andersen Festival
Men du behøver ikke rejse hele vejen til Italien for at opleve fejringen af eventyrdigteren. Hjemme i Danmark finder du H.C. Andersen Festival som hvert år forvandler Odense centrum til ét stort eventyr.
Fra den 14. til 23. august 2025 fyldes gader og pladser med teater, street art, koncerter, foredrag, guidede ture og lysinstallationer. Festivalen samler både det klassiske og det nyskabende i ægte H.C. Andersen-ånd, og tiltrækker tusindvis af besøgende i alle aldre.
Det er eksempler på, hvordan H.C’s univers stadig lever og fejres både ude i verden, og herhjemme i Danmark – og hvordan én digters blik på verden kan skabe magi, der rækker ud over grænser og generationer.
Læs også: H.C. Andersen’s rejser – Statue i Malaga