
Efter et rekordår i 2024, hvor alle otte byer meldte udsolgt allerede inden turnéstart, er Grøn Koncert nu klar med sommerens turnéplan for 2025. Fra den 17. til 27. juli ruller musikken igen ud i landet.
I 2024 blev der sat publikumsrekord med 195.000 gæster, og forventningerne til 2025 er tårnhøje. Billetsalget starter den 3. april, hvor årets første artist også bliver afsløret. Det bliver sindssygt spændende at se, hvem der indtager scenen i år, og hvis 2024 er en indikator, skal man nok være hurtig for at sikre sig en billet.
Her kan du opleve Grøn:
- Tårnby: 17. juli
- Kolding: 18. juli
- Aarhus: 19. juli
- Aalborg: 20. juli
- Esbjerg: 24. juli
- Odense: 25. juli
- Næstved: 26. juli
- Valby: 27. juli
Tradition tro er Jacob Haugaard og Simon TJ årets konferenciers på Grøn Scene, mens Mai-Britt Vingsøe og Dennis Ravn styrer slagets gang på NOVA Scenen. Grøn arrangeres af Tuborg og Muskelsvindfonden, og hele overskuddet går til Muskelsvindfondens arbejde.
Du kan sikre dig billet fra den 3. april kl. 07.00 på groenkoncert.dk.