
Gladsaxe Kommune har netop lanceret en fantastisk kampagne, der hylder alle, som vælger bæredygtig transport til gavn for klimaet, mindre trængsel og en sundere hverdag – med søde meddelelser til dem, der tænker på klimaet, når de transporterer sig!
De sidste 10 år har der været en stærk vækst i antallet biler på vejene i Hovedstaden. De støjer, udleder store mængder Co2 og tager pladsen fra dem, som har brug for bilen. I langt de fleste biler sidder kun en person. Med den nye kampagne går Gladsaxe forrest ved at ønske at fremme, at alle så ofte som muligt vælger mere bæredygtige transportformer som at gå, cykle, køre sammen eller tage offentlig transport.
Tak fordi du cykler
Kampagnen hylder alle, der træffer bæredygtige transportvalg. Det gør den ved at møde borgerne, medarbejderne og de studerende med positive budskaber som: ”Tak, fordi du cykler” – plakater på cykelstien mod arbejdet og ”Tak, fordi du tager bussen” ved busstoppestedet.
De i alt 400 svanemærkede plakater er sat op ved stationer, busstoppesteder, veje og cykelstier.
En af Danmarks mest støjbelastede kommuner
Gladsaxe er en af Danmarks allermest støjbelastede kommuner. Halvdelen af Gladsaxes borgere bor i områder, hvor støjen overstiger Miljøstyrelsens grænseværdier.
Læs også: PostNord Danmark Rundt 2025