Lige under halvdelen af alle tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del af dem var ikke gamle nok til at købe fyrværkeri selv.
Især børn mellem 11-14 år havde det største antal skader med fyrværkeri, som de selv affyrede. Lige under 90% af de tilskadekomne i denne aldersgruppe havde selv antændt fyrværkeriet.
Ser man nærmere på børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri udgør de stadig næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192 personer, der blev ofre for fyrværkeriskader ved nytåret 2023/2024. Dette viser data fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital, som årligt opgør fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene fra den 31. december til den 1. januar.
Fakta om børn i skadesstatistikkerne:
192 personer kom til skade med fyrværkeri ved nytåret 2023/2024, heraf 34 alvorligt tilskadekomne.
45 børn i alderen 0-14 år blev tilskadekomne ved seneste nytår. 57% af dem havde selv antændt fyrværkeriet.
Af de 45 tilskadekomne børn i alderen 0-14 år havde knap halvdelen (48%) beskyttelsesbriller på.
Børn og unge op til 18 år udgør tilsammen 47% af de tilskadekomne.
Kilder: Sikkerhedsstyrelsen, Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital.
Læs også: Det buldrer og brager: Men fyrværkeri før nytår kan koste dig dyrt