Distortion 2025 – Her er overblikket

Distortion er en af København’s mest legendariske festivaler – en fejring af gadeliv, musik og festkultur. Men med så mange begivenheder spredt ud over byen kan det være en udfordring at holde styr på, hvor og hvornår det hele sker. Derfor giver vi dig her et overblik over festivalens højdepunkter.

Onsdag 4. juni: Distortion X på Rådhuspladsen

Festivalen skydes i gang med Distortion X på Rådhuspladsen, hvor der bliver sat gang i festen med store scener og vilde shows. Lineuppet tæller blandt andre superproducer Adam Port, TooManyLeftHands og danske Elsked, så forvent en massiv start på Distortion 2025 ⏰ 16.00-00.00 📍 Rådhuspladsen 🎫 Køb billet her.

Torsdag 5. juni: Nørrebro Street Party & X Nørrebro

Torsdag den 5. juni 2025 forvandles Nørrebro til en festlig smeltedigel under Nørrebro Street Party hvor der blandt andet er Alors on Danse på Sankt Hans Torv, BørneDistortion i Hans Tavsens Park, Frisør Festival på Nørrebrogade og Langbordsmiddag på Nørrebrogade 66-110. ⏰ 16.00-22.00 📍 Rundt omkring på Nørrebro. 🎫 Køb billet til Langbordsmiddag her.

Til X Nørrebro spiller blandt andre Lamin, Sivas, Kundo, MAS, Barselona og Dos Santos. ⏰ 16.00-23.00 📍 Omkring Den røde plads 🎫 Køb billet her.

Fredag 6. juni: Distortion Havnefest

Fredag rykker festen til havnen. Dette gratis arrangement fylder havneområdet i Indre By og Refshaleøen med dagsfester, lydsystemer og happenings så som Silent Disco på Reffen og DM i Maveplasker. Læs mere om dagen her ⏰ 15:00-21:00.

Fredag 6. & lørdag 7. juni: Distortion Ø på Refshaleøen

Weekenden kulminerer med Distortion Ø, hvor festen fortsætter til solopgang. Her samles nogle af de mest banebrydende kunstnere inden for elektronisk musik på fem forskellige scener.

Lineuppet inkluderer bl.a.: Peggy Gou, KI/KI, Adam Ten B2B Mita Gami, Alignment og Bad Boombox ⏰ Fredag 18.00-04.00, lørdag 18.00-06.00 📍 Refshaleøen

Vil du være med til Distortion? Så skynd dig at sikre dig billet. Distortion 2025 bliver en uge med uforglemmelige fester 🤩

Foto: Mattia Benedetti

Translate »