2025 byder på spændende oplevelser i København. Fra lysfestival og gaming til særudstillinger og værtshushygge – her er de begivenheder, du kan se frem til i starten af året:
Copenhagen light Festival
(31. januar – 23. februar) Byen forvandles til et magisk lyshav med mere end 40 lysinstallationer spredt ud over gader og kanaler.
Van Gogh: The Immersive Experience
(sidste dag 9. februar) Sidste chance for at opleve Van Goghs kunst gennem imponerende digitale projektioner.
Elements Winter Edition 2025
(1. februar) Psytrance, lasershows og 3D-visuals fylder Poolen på Reffen.
Designmuseum Danmark: “Hjerterum”
(fra 24. januar). En ny udstilling udforsker designets rolle i fremtidens børnehospital, Mary Elizabeths Hospital.
Københavns Museum: Stamsteder 2 – Kongerigets sidste værtshuse
(slutter 28. februar). Besøg Storkøbenhavns og provinsens ikoniske vandingshuller gennem stemningsfulde fotografier på Københavns Museum.
Copenhagen Gaming Week
(13. – 15. februar). Bella Center bliver centrum for gaming, esport og brætspil – en fest for spilentusiaster i alle aldre.
Dining-week
(7-16. Februar) Nordens største restaurantfestival. Perfekt anledning til at udforske nye spisesteder.
KOSMOS i Rundetaarn
(7. februar – 21. marts) Oplev universet gennem videnskab, kunst og kultur i Christian IV’s historiske tårn.
Danmarks Største Værtshus
(7. – 8. marts) Docken i Nordhavn bliver et kæmpe værtshus med sang, fadøl og masser af stemning.
Forum hylder de brune værtshuse
(21. marts) Forum forvandles til det ultimative samlingssted for hygge, sjov og en hyldest til de ikoniske danske værtshuse.
Fyld din kalender med inspirerende og festlige begivenheder – 2025 starter stærkt!