Danmark cruiser videre med drømmesejr over Serbien i Parken

Danmark cruiser videre med drømmesejr over Serbien i Parken

Selvom spillet måske ikke har været fyrværkerifodbold i de samlede 180 minutter mod Schweiz og Serbien, kan vi godt tillade os at sige det, som det er: Danmark har fået en drømmestart på Nations League!

Serbien blev sendt hjem med et solidt 2-0-nederlag. Den 23-årige Albert Grønbæk satte gang i aftenen, da han i det 36. minut sendte bolden sikkert i kassen. En kølig afslutning sørgede for, at Danmark kunne tage føringen. Grønbæk viste, at han kan levere, når det virkelig gælder, og sendte de serbiske forsvarsspillere på overarbejde.

Hvis Grønbæk’s mål satte festen i gang, så kan man roligt sige, at Yussuf Poulsen tog det til et helt nyt niveau i det 61. minut. Med et saksespark, der ville få selv Zlatan til at klappe i hænderne, gjorde han det til 2-0 og satte punktum for kampen. Parken gik amok, og det her er uden tvivl et mål, der kommer til at leve længe i folks erindring. Selv Serbien’s træner sagde efterfølgende at det var “beautiful”. Yussuf blev kåret som “Man of the match”.

Lars Knudsen, den midlertidige chef ved roret, har virkelig imponeret i de to kampe. Han har ikke været bleg for at bruge sin bænk tidligt og tage nogle taktiske chancer, hvilket har båret frugt. To kampe, to sejre og seks point – det er ikke så tosset for en vikar! Spørgsmålet er nu: Bliver det Knudsen, der fører Danmark videre i Nations League, eller kommer der en ny træner ind i billedet? Uanset hvad, har han gjort et solidt stykke arbejde og efterladt et indtryk, der bliver svært at overse.

Med førstepladsen i gruppen og seks point på kontoen kan Danmark nu nyde en lille pause. Hvis vi fortsætter med den slags mål som Yussuf’s saksespark, kan vi godt begynde at glæde os til de kommende kampe! 🎉🇩🇰

Lørdag den 12. oktober bliver det dog alvor igen, når Danmark spiller sin første udebanekamp i efterårets Nations League. Og det bliver ikke nogen nem opgave – vi møder nemlig de spanske europamestre på Nueva Condomina i Murcia.