
Copenhagen Sprint: Klar til cykelfest i København
Den 21.-22. juni forvandles København til cykelfest, når Copenhagen Sprint – Danmark’s nye UCI World Tour-løb – ruller gennem byen. To dage med fart, festival og folkefest venter, og du kan være med hele vejen!
I Østre Anlæg kan du opleve gratis festival med livemusik, cykelaktiviteter, streetfood og storskærm. Inden og efter kvindernes elitecykelløb kan du selv prøve kræfter med den 11 km lange rundstrækning gennem byen i folkecykelløbet – midt i Københavns bilfri gader.
Hele byen summer af liv med heppezoner på både Sankt Hans Torv og Nørrebros Runddel, hvor der venter aktiviteter, musik og masser af sommerstemning.
Sæt kryds i kalenderen – Copenhagen Sprint bliver en skøn sommeroplevelse.
Billede: Copenhagen Sprint