Der var gang i gaden på Vestegnen søndag, hvor Brøndby og FC København tørnede sammen i et klassisk derby – denne gang med kaos og drama i overflod, før kampen.
Allerede dagen før opgøret meldte Vestegnens Politi på X om et “større slagsmål mellem Brøndby- og FCK-fans” ved Glostrup Station. Djøfferne på X gik naturligvis amok, og det var kun begyndelsen.
I Danmark har vi det jo med at løbe tør for store problemer, så når der endelig er lidt ramasjang før en fodboldkamp, står alle klar til at spille moralens vogtere. Vi har åbenbart masser af tid til at pege fingre og blande os i alting – for hvad skulle vi ellers tage os til? Selv folk der aldrig har set en fodboldkamp, synes de skal ud med deres holdning. Så selvfølgelig går hele nationen amok over, hvad der foregår før og under et derby.
Det er selvfølgelig langt fra i orden, at episoder som smadrede bodegaer og flygtende fans bliver en del af kampdagen. Det skal på ingen måde gå ud over uskyldige mennesker!
Politikerne er straks ude og råbe op om, at de vil tage en alvorlig snak med klubberne – men spørgsmålet er, om det virkelig er klubbernes ansvar, hvis deres fans laver ballade? Det er som om, vi glemmer, at fodboldklubberne trods alt ikke kan styre hver enkelt fan, når adrenalinen og romerlysene begynder at flyve. Man kunne jo også spørge, om det næste skridt bliver at holde musikfestivaler ansvarlige for folk, der danser lidt for vildt?
Helt ærligt, politikernes første løsning er altid sanktioner og forbud, når der er noget, de ikke forstår, og tomme tribuner er Divisionsforeningen’s go-to svar. Tomme tribuner er en kollektiv lortestraf, der fuldstændig dræber alt det gode ved fodbold. Bøder for pyro er folk fuldstændig ligeglade med om deres klub får.
Sammenligner man i øvrigt med de vilde opgør i udlandet, så er vores lille andedam trods alt vand ved siden af, men dagens ballade var stadig en smule overgearet for danske forhold.
Med en time til kampstart var der fuld ild i kakkelovnen. Brundby-fansene foldede et lettere truende, banner ud, der bød FCK velkommen med ordene: “Velkommen til Vestegnen – hvor kaos hersker og fjender bliver jagtet.”
Som om det ikke var signal nok, gik det hurtigt fra trusler til handling, da Brundby-fans maskerede med lækre shiny wrestling lignede masker, begyndte at løbe mod udebanesektionen og kastede romerlys, hvilket sendte nogle af deres egne mere rolige fans i løb væk fra deres pladser i frygt for at blive fanget i balladen. Rotterne burde nok have været i bur. Derefter kom politiet på banen.
Det ser unægteligt ud til, at det er nemmere at lave ballade og smutte over til rivalerne på Brøndby Stadion. Vi kan i hvert fald ikke mindes lignende scener i Parken – i hvert fald ikke på samme niveau. Og lad os være ærlige: De stakkels stewards er jo mest til pynt, når de står over for en hær af aggressive fans. De har næppe en chance for at hamle op mod dem der kommer stormende – Måske er disse nørdede stewards ikke svaret til derbys?
Kampen blev udskudt med et kvarter, mens sikkerheden blev genoprettet. Og som om det ikke var nok, havde Brønnerne tilsyneladende valgt at genbruge det berygtede banner fra Parken, hvor der stod “Spark og slå på FCK” .
Da spillerne endelig gik på banen, blev der skruet ekstra op for romerlysene på rottesiden, så kampen måtte vente endnu en gang, fordi røgskyen var så tæt, at man knap kunne se en meter frem. På en måde var det måske meget heldigt – det gav et kort øjeblik frihed fra de pisgule farver, der fyldte stadion.
Selve kampen blev et antiklimaks i forhold til den dramatiske optakt. Spørgsmålet melder sig: Var det her virkelig en topkamp i dansk fodbold? Spillerne havde tydeligvis svært ved at matche det tempo, som fansene satte op før kampen.
Både første og anden halvleg manglede intensitet og spænding, og trods enkelte forsøg fra begge sider endte det hele 0-0 – uden de store højdepunkter, man normalt forventer af et derby. Røvsygt! Mere har vi ikke at sige om kampen.
FC skal på besøg hos Sønderjyske d. 30 oktober kl. 20.00.
Følg vores FB side, hvor vi smider vores FCK updates ind 🤍💙
Kilde til overblik over hvad der er foregået: BT.dk – resten er for egen regning.