
Broens Street Food
Søndag den 16. marts bliver en dag for både øl-drikkere og genbrugsjægere, når Broens Street Food runder deres åbningsweekend af med en kombination af gratis pilsnere og loppemarked.
Dagen starter med en god nyhed til tørstige gæster: Royal Unibrew deler 500 gratis øl ud fra kl. 12.00. Der er dog kun én per gæst, så du skal ikke satse på, at det dækker hele søndagsfrokosten.
Loppefund og hyggelig stemning
Fra kl. 12.00 til 17.00 forvandles pladsen til et stort loppemarked, hvor du kan gøre et kup på tøj, interiør og sjove retrofund. Det er gratis for alle nysgerrige, og hvis du vil sælge ud af gemmerne, kan du leje en stand for 95 kr.
Så uanset om du kommer for en kold pilsner, en god handel – eller begge dele – er der god grund til at tage turen forbi Broens Street Food søndag den 16. marts.