Artigeardit x 3 i Store VEGA

Du kan opleve dybsindige bars fra en af Danmark’s dygtigste ord-ekvilibrister, når Artigeardit triumferer i Store VEGA tre aftener i streg. Artigeardit har cementeret sin position som en af Danmark’s mest markante rappere, hvor udsolgte koncerter og kritikerroste albums er blevet en selvfølge.

Med en stadig voksende fanskare har han leveret uforglemmelige liveoplevelser i alt fra Store VEGA og Det Ny Teater til Royal Arena. Nu er rapperen klar til at byde fans velkomne til tre eksklusive shows i december, når han nedlægger Store VEGA med kaskader af brandvarme hits.

Om koncerterne

Mandag den 8. december kl. 20.00, Tirsdag den 9. december kl. 20.00 samt Onsdag den 10. december kl. 20.00 i Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V. Billetsalget starter fredag den 11. juli kl. 10.00 via unitedtickets.dk