På Amager findes en villavej, der hvert år overgår sig selv i julelys og dekorationer. Angolavej er blevet en sand juleattraktion, hvor villaerne kappes om at være mest julepyntede og lysende. Det er en tradition, der tiltrækker flere og flere besøgende hvert år.
Tænding Fredag den 29. november kl. 18.03
Festlighederne starter officielt fredag den 29. november kl. 18.03, når julelysene tændes og forvandler den lille vej til et strålende julelandskab. Angolavej anbefaler at man lader hunden blive hjemme 🎆
Derefter vil lysene være tændt hver dag fra ca. kl. 16.15 til 22.00, til og med 31. December. Det er et perfekt udflugtsmål for både familier og juleentusiaster, der ønsker at komme i ægte julestemning.
Praktiske Tips til Besøgende
På grund af den stigende popularitet er det en god idé at tage hensyn til de lokale beboere. Hvis du kommer i bil, skal du parkere ved Vestamager Centret på Ugandavej, som kun ligger et minuts gang fra Angolavej ad en lille sti. Kør ikke ind på Angolavej, da der er gående på vejen.
Så tag familien under armen og oplev en julestemning ud over det sædvanlige – Angolavej har det hele, inklusiv en kæmpe elregning 😉