Denne 2. januar vågnede vi op til en hvid verden, da sneen i Københavnsområdet begyndte at dale blidt omkring kl. 06.00.
Men før du når at drømme dig helt væk i vinteridyl, må vi meddele at der ikke kommer voldsomt meget sne og at den formentlig ikke bliver liggende. Selvom der vil falde mere eller mindre sne de kommende dage/nætter, kan temperaturernes spil mellem frost og tø betyde, at sneen hurtigt kan forsvinde.
Temperaturen forventes ikke at stige over 2 grader før på mandag, men sol og tøvejr kan alligevel udfordre det hvide dække.
Husk at være ekstra forsigtig på vejene – de kan være glatte. Vi ønsker alle en dejlig start på året, hvor vinterens charme nu for alvor er landet, selvom den måske ikke bliver længe!
Kilde: Accuweather.com