Til sommer fyldes Kastellet i København endnu en gang med musik, mennesker og et vigtigt formål, når ENGAGE Festival vender tilbage. Festivalen arrangeres af Veteranfonden, og som en non-profit begivenhed går overskuddet direkte til at skabe bedre vilkår for danske veteraner.
Programmet for ENGAGE Festival 2025 byder på en blanding af store danske artister og nye spændende navne:
Fredag den 13. juni: HUGORM, QUEEN MACHINE og Ella Augusta.
Lørdag den 14. juni: Lis Sørensen, Love Shop, Ankerstjerne, Barselona, Aphaca, Jacob Dinesen og Ganger.
Med Kastellets historiske omgivelser som kulisse bliver festivalen en unik oplevelse, hvor musik og fællesskab går hånd i hånd. Børn under 15 år har gratis adgang i følge med en voksen, så ENGAGE Festival er den perfekte mulighed for at tage familien med.
Billetsalget er i gang
Vil du være med til en festival, der ikke bare skaber fantastiske oplevelser, men også støtter en god sag? Så køb din billet på Ticketmaster.dk eller læs mere på festivalens hjemmeside.