Oplev Bornholmske delikatesser og kunsthåndværk i Hillerød

Oplev Bornholmske delikatesser og kunsthåndværk i Hillerød
4.8
(6)

Oplev den autentiske bornholmske julestemning når “Bornholm kommer til Hillerød”. Der samles et bredt udvalg af lokalt producerede specialiteter, kunsthåndværk og unikke oplevelser fra Bornholm, så du kan finde alt, hvad du har brug for til julens mange festligheder.

Her kan du gå på opdagelse blandt Bornholm’s dygtige kunsthåndværkere og små iværksættere, som skaber håndværk i verdensklasse. Måske finder du den perfekte julegave eller de bornholmske delikatesser, der vil gøre dit julebord ekstra lækkert i år.

Forkæl dine smagsløg med den lækre, søde bornholmske sennep, som passer perfekt til julemåltidet, eller hvad med at prøve den traditionelle bornholmske Honningsyp – en snaps lavet med honning, der giver en rund og fyldig smag.

Åbningstider: Lørdag d. 7 december: kl. 10.00 – 16.00- Søndag d. 8 december: kl. 10.00 – 16.00. Entré: Forsalg: 50 kr.- I døren: 60 kr.- Børn under 10 år: Gratis adgang ifølge med en voksen.

Gør dine juleindkøb med hjertet og forkæl dine nærmeste med bornholmske specialiteter og kunsthåndværk – alt sammen samlet under ét tag i Royal Stage, Milnersvej 39, 3400 Hillerød.

Fortæl hvad du synes om artiklen:

Hvor mange stjerner vil du give?

Tusind tak

Følg os på Facebook