Igår fyrede Medina op under Fredagsrock i Tivoli. Pladsreservationerne? De forsvandt hurtigere end en softice i sommersol, og køerne begyndte allerede ved 18.30-tiden at sno sig rundt om Tivoli.
Pladssystemet er ment som en smart måde at håndtere mængderne på, men lad os være ærlige – det er ikke ligefrem skudsikkert. Nogle blev sikkert hjemme, mens de hardcore bare dukkede op tidligt og undgik hele cirkuset. Der er plads til forbedringer, men alle kneb gælder når Medina er i byen. Og er det ikke bare en del af charmen ved Fredagsrock eller?
Med en cocktail af både nye og gamle hits satte Medina gang i Tivoli, men lyden var ikke god! Der var slet ikke fyret nok op for højtalerne til at publikum nede bagved kunne høre sangerinden. Der blev dog skrålet med, og særligt de gamle numre gik rent ind hos de fremmødte. Medina charmerede med sin sødme og tydelige taknemmelighed, og leverede en solid og stabil performance. Hun formår at skabe en fest, selvom det sjældent når ekstatiske højder.
Vi har aldrig været kæmpe fans, men vi har stor respekt for det, hun kan og gør. Med alt respekt, så er svært ikke at føle, at når man har været til én Medina-koncert, har man oplevet dem alle. Det er meget den samme “sang” om og om igen. Ja, vi ved godt at mange vil være uenige, men så lad os være enige om at være uenige, det skal ikke skilles os ad.
Det var ikke kun de unge, der havde fundet vej til Tivoli denne aften. Medinas fanskare spænder bredt, og der var repræsentanter fra alle aldersgrupper, hvilket vidner om hendes store popularitet.
Men som så ofte før så var der nogen der følte sig mast i mængden, og der blev både grædt og panikket. Ikke ligefrem ideelt, men sådan går det, når man fylder Tivoli til bristepunktet.