København sænker hastigheden på flere af byens større veje i et forsøg på at øge trafiksikkerheden.
Samtidig gør de høje parkeringspriser det allerede dyrt for bilejere at færdes i byen, hvilket lægger et yderligere pres på bilisterne og sender et klart signal om, at kommunen ønsker færre biler på vejene. Hvis målet er at få flere til at droppe bilen, burde de dog overveje at sænke priserne på den kollektive trafik for at gøre den til et mere attraktivt og økonomisk alternativ.
Blandt vejene, der får en ny fartgrænse på 40 km/t i løbet af de næste måneder, er Amagerbrogade, Vesterbrogade, Enghavevej, Lygten, Nordre Fasanvej, Jagtvej, Blegdamsvej, Østerbrogade og Øresundsvej. Indre By får 30 km/t de fleste steder, skriver København’s kommune.
Formålet med den lavere fartgrænse er at gøre det mere sikkert at færdes i byen, særligt for fodgængere og cyklister, samt at skabe mere ro og mindre støj i bybilledet. Lavere fart skal desuden anspore flere til at vælge bilen fra og skifte til grønnere transportformer som cykel, gang og kollektiv transport skriver København’s kommune.
Dette initiativ er en del af en større plan om at sænke hastigheden i det meste af byen frem mod 2025. De nye fartgrænser gælder for alle køretøjer, inklusive knallerter, cykler og løbehjul, uanset om de kører på vejen eller cykelstien. Ændringerne træder i kraft, når de nye 40 km/t-skilte er sat op, skriver København’s kommune.
For dem, der vil følge med i udviklingen og se, hvilke veje der bliver påvirket, kan de besøge hjemmesiden Nedifart og tilmelde sig nyhedsbrevet.