Tre dage fyldt med lederhosen, dirndl, schlagermusik og naturligvis, masser af øl.
Hvis du aldrig har oplevet en Oktoberfest, så gør dig klar til noget helt specielt. Oktoberfest har sine rødder i München, hvor den første fest blev holdt i 1810 i anledning af et kongeligt bryllup. Siden dengang har festerne udviklet sig til en verdensomspændende tradition.
Når du træder ind i teltet på Amager Strand, vil de blå og hvide farver og den autentiske stemning få dig til at føle, at du er i München. Vi lover dig masser af Tyrolermusik, dans, latter, og selvfølgelig – øl i lange baner.
Festen starter torsdag d 19 september kl. 17:00-23:00, fortsætter fredag fra 16:00-24:00, og topper lørdag fra 14:00-24:00. Så der er rigelig tid til at få danset på bordene og drukket god, tysk øl!
Så træk i lederhosen eller din fineste dirndl, find din bedste festhat frem og kom til Københavns Oktoberfest 2024. Oktoberfesten foregår på Femøren, lige ved Amager Strand, hvor du nemt kan tage metroen til Femøren Station. Køb billet her.