Copenhagen Cooking inviterer dig til at udforske madoplevelser i hjertet af København. Festivalen, der fejrer sit 20-års jubilæum sammen med Det Nordiske Manifest, byder på ikoniske langbordsmiddage, spændende smagninger, inspirerende workshops og livlige madmarkeder.
Festivalen for MadelskereCopenhagen Cooking er ikke bare en madfestival; det er en hyldest til madglæden og de dygtigste madhåndværkere fra både Danmark og udlandet. Under åben himmel får du mulighed for at opleve unikke kulinariske events og møde passionerede kokke, producenter og madsjæle, der er med til at løfte den danske gastronomi.
Madoplevelser i Kødbyen
Festivalpladsen rykker i år til Flæsketorvet i Kødbyen i København, hvor du fra 22. til 25. august kan nyde et godt måltid fra en af de mange madboder, smage årets øl, og deltage i workshops og talks om alt det, der fylder vores tallerkener.
Smørrebrødets Dag
Lørdag den 24. august forvandles festivalpladsen til et smørrebrødsmekka, hvor nogle af Danmarks mest anerkendte smørrebrødsrestauranter viser deres kunnen. Oplev en spændende blanding af tradition og innovation, når dansk gastronomis elite præsenterer deres smørrebrødsfortolkninger.
Læs meget mere om festivalens program og begivenheder på Copenhagen Cooking’s officielle hjemmeside.